Forside
FORSIDE PRODUKTER REFERENCER BESTIL SUPPORT CODEGROUP

Sigma 2007 Feature Release 2

En lang række nye tiltag og rettelser har gjort Sigma 2007 til et endnu bedre produkt. Resultatet er en kombination af helt nye muligheder, og yderligere sparet tid ved kalkulationen. Herunder lister vi nogen af de større tiltag der er udviklet.

Kostpris tillæg

Sigma har fået udvidet mulighederne i automatisk udregnede dækningsbidrag. Det er nu muligt at opdele i bidrag der er en del af kostprisen, og bidrag der hører til salgsprisen. På den måde kan f.eks. sociale ydelser, afskrivninger på maskiner mv. nemt beregnes og synliggøres – og det bliver dermed mere tydeligt, hvad den forventede fortjeneste på projektet er.

Stave kontrol
Det er blevet muligt at stavekontrollere kalkulations poster, noter i projekt egenskaber og de tekster der skrives i rapporterne. Det giver bedre sikkerhed for, at det der sendes til kunder og partnere har en høj kvalitet.
Tilføj filer til komponent
Findes der pdf, word, excel eller andre filer, som er relevante at gemme sammen med kalkulationen? De kan nu nemt tilføjes til komponenter, og bliver gemt i Sigma filen. På den måde opnår man en veldokumenteret kalkulation, og kan samtidig give informationer med videre til projektets udførelse.
Ekstra felter på komponenter
Det er muligt at definere ekstra felter på komponenterne i kalkulationen. Dette kan f.eks. anvendes i forbindelse med integration til eksterne systemer, hvor man ønsker at gemme yderligere information på de enkelte komponenter.
Forbedret Microsoft® Project® integration
Det er blevet muligt at vælge hvor mange niveauer fra kalkulationen der skal med til MS Project – eller hvordan aktiviteter skal struktureres. Det giver endnu bedre mulighed for, at få lavet den rigtige projektplan med det samme.
IFC indlæsning
Sigma kan nu importere IFC filer. Det giver mulighed for nemt at få for eksempel tekster og mængder fra andre programmer, såsom CAD systemernes digitale modeller – hvilket bliver en vigtig grundsten i Det Digitale Byggeri.
Revit® 2008 support
Sigmas modul til Revit er blevet opdateret, så det også kan bruges sammen med Revit 2008. Modulet giver en perfekt integration mellem Revit og Sigma.
V&S indeks-søgning
For abonnenter på V&S Prisdatabaser er der 2 gode nyheder: Søgning er blevet væsentlig forbedret, så der nemt kan søges på stikord, og med meget stor hastighed. Desuden er databaserne blevet forsynet med aktiviteter, så man uden ekstra arbejde kan få fagopdelt sin kalkulation.
SigmaScript editor og nye funktioner
Sigmas geniale SigmaScript system er blevet udvidet med flere funktioner, og bedre muligheder for redigering. SigmaScript er et utrolig stærkt værktøj til automatisering af kalkulationer.
Installationspakker med fag profil
Ved ny installation af Sigma, kan man nu vælge en profil – arkitekt, murer, tømrer, entreprenør. Så opsættes Sigma automatisk til de kalkulationsbehov du har.
Prioritet for kvikbibliotek
Da Sigma har mulighed for at arbejde med flere kvikbiblioteker, er der nu lavet en mulighed for at prioritere resultaterne, således at de mest benyttede kvikbibliotekers resultater kommer øverst. Det sparer tid når der kalkuleres.
Nye muligheder i rapporter
Det er nu bl.a. muligt at udskrive til A3 papir, hvilket giver mulighed for mere detaljerede rapporter, og bedre overblik. Desuden er det blevet muligt at vælge mellem forskellige skriftstørrelser. Alle rapporter er desuden gennemgået og justeret og nye funktion tillagt.
Styr på hvem der har kalkulation åben
Sigma holder nu styr på om der er andre brugere der har en kalkulation åben. Der bliver advaret om, at den anden bruger redigerer i kalkulationen, og man får så mulighed for at åbne kalkulationen som skrivebeskyttet.
 
          CodeGroup A/S  |  Industrivej 44  |  DK-4000 Roskilde  |  TIf: +45 70 262 575  |  info@codegroup.dk